"En dag tilbage..."

Overskriften brugte jeg også for et halvt år siden - dagen før min afrejse.
Det er nu blevet den 26. juli og det er tid til afrejse igen. Jeg sidder på mit kontor og er i gang med at rydde lidt op i mine ting. I morgen letter flyet fra Jamaica med kurs tilbage til Danmark.
Lige nu er det lidt med vemod, at jeg skal til at af sted, selvom jeg jo egentlig har glædet mig i et stykke tid. Alt i alt har jeg haft et rigtig godt ophold herovre. Jeg har lært at arbejde og leve sammen med nogle meget anderledes mennesker og på en meget anderledes måde. Der er ting, jeg kendte i forvejen, men der er også mange ting, der har været nyt for mig. Mange ting har jeg brugt lang tid på at vænne mig til og nogle ting har bare været umulige at vænne sig til.
Nu skal jeg så til at vænne mig til Danmark igen.
Jeg skal fra den jamaicanske sommer til den danske sommer.
Fra det caribiske øhav til de danske farvande.
Fra Jamaica Beach til Hvidovrevej.
Fra mørk til hvid.
Fra gangster til brian.
Fra Dollar Value til Kvickly.
Fra kylling til bøf.
Fra ris til kartofler.
Fra Red Stripe til Tuborg.
Fra ganga til prince light.
Fra dollars til kroner.
Fra patua til dansk.
Fra venstrekørsel til højrekørsel.
Fra rig til fattig.
Fra "bumberklaat" til "for satan".
Fra mord til kys og kram.
Fra rengøringskone til... Åh nej!

Til de jamaicanske piger: Det har været en fornøjelse at kende jer.
Til de jamaicanske mænd: Få jer dog et liv!

Familie, venner og veninder: Jeg glæder mig til at se jer hjemme i Danmark. I har godt nok ikke set mig i et stykke tid, men jeg har vist ikke ændret mig det helt store. Jeg har stadig ikke fået dread-locks. Jeg har forsøgt. Jeg har nogle gange ligefrem virket desperat, men det kan altså bare ikke lade sig gøre (ja Didde, du fik ret).

Vilfort Park - ahhh, det bliver skønt. Første mission: Brøndby - Chelsea. Så vær på vagt derinde, han er tilbage.
Præsentér gevær! En soldat vender hjem.

Ses i lufhavnen.. Dänemark, hier ich komme.

Sidste arbejdsuge

Det er efterhånden noget tid siden, jeg har været herinde sidst. Først var der de to ugers ferie, der lige skulle overstås og den sidste uge har jeg ikke været på kontoret. Det er nu heller ikke fordi der er sket så meget nyt siden.
Nu er det så blevet søndag og det er ved at være min sidste arbejdsuge herovre – fire dage for at være helt nøjagtig. Jeg tager af sted fra lufthavnen i Kingston på fredag klokken 17.35 og med en flyvetid på ni timer plus tidsforskellen skulle jeg gerne ankomme i London lørdag morgen klokken 8.35. Så er der lidt check ud tid og lidt check-in tid, før jeg letter igen fra Heathrow. Mine fødder rammer dansk jord igen klokken 15.15 i Kastrup lufthavn og efter jeg har fået bortforklaret overfor tolderne, hvorfor jeg har kufferten fyldt op med marihuana og våben, skulle jeg igen være klar til at træde ud blandt normale mennesker.
Et kort indlæg med lidt informationer om min hjemtur. Jeg satser på, at jeg kan smide det sidste af slagsen på torsdag.

Indtil da: Mojn!

Ferie

Så skal der afvikles noget ferie. Helt nøjagtigt 13 dage. Jeg skrev i et tidligere indlæg, at vi overvejede at tage ud og se en af Caribiens øvrige lande. Det har vi i mellemtiden skubbet lidt til side. Vi har simpelthen haft for travlt på det sidste, så vi har ikke haft overskud til at planlægge noget. I stedet vil vi tage en road-trip rundt på øen, for at se nogle af de ting vi ikke har været ude at se endnu.
Vi tager af sted på mandag. Afgang fra hjemmeadressen på Jamaica Beach og første stop bliver Montego Bay. Her vil vi samle to af Mortens venner op i lufthavnen og så er planen, at vi tager første nat på noget der hedder Breezes – et hotel ”all inklusive”. Så må vi jo så se, hvad det indebærer.
Herefter fortsætter vi videre vestpå, hvor vi tager en dag eller to i Negril. Det er Jamaicas turistmål nummer ét. Der er fin sandstrand, gode barer og ikke mindst solnedgangen, som området er meget kendt for.
Så går turen sydpå mod Black River, hvor vi skal svømme med krokodiller og muligvis spises af dem. Skulle vi være heldige at komme levende derfra, skal vi selvfølgelig lige op og besøge Appleton destilleriet, hvor man kan se hvordan rom bliver bygget på én dag (og mon ikke der lige er en lille smagsprøve).
Hvad der skal ske herefter er endnu lidt uvist, men meningen er også, at det skal være lidt ikke-planlagt. Vi tager tingene som de kommer og kører hjem, når vi ikke gider mere. Planen er indtil videre 4-5 dage. Der er Freaky-Friday i Ocho Rios på fredag (hvad det er, er en historie for sig), så det skal jo også helst nås.
Lille kort meddelelse her fra troperne. Nu ved I, hvorfor der ikke sker så meget her på siden det næste stykke tid.

I’ll be back!

D-day is near

Det føles næsten som om, jeg lige er kommet. Da jeg landede i januar, kunne jeg udover den hedebølge, der væltede ned over mig godt se, at det var et noget anderledes land, jeg var kommet til. Man kom ind i en lufthavn stort set uden aircondition. En lufthavn der havde en meget nonchalant måde at sende folk ind i deres land. En lufthavn hvor de prøver at virke strikse og prøver at ligne folk, der har styr på sagerne. Det har de bare ikke. Hele deres system virkede som noget, der kunne minde om en dansk lufthavn i 70’erne. Ikke fordi det er noget, jeg skal gøre mig klog på – det årti oplevede jeg jo ikke, men bare et gæt. Det tog så lang tid at komme igennem immigrationen (vi tæller timer) og da det hele kom til stykket, blev der bare sat nogle kruseduller i vores papirer og så var vi inde.

Det her med tiden og den meget nonchalante holdning til alt er bestemt noget man skal vænne sig til herovre, hvis man kommer direkte fra stressede og utålmodige Danmark. Folkene arbejder langsomt, folk går langsomt, folk tænker langsomt. Ja, folk tænker meget langsomt. Jeg kunne blive ved. Det er bare mentaliteten – alting til sin tid. Eller ”soon come” som de siger.

Kulturen herovre er så meget anderledes og spændende. Og selvom jeg efterhånden har vænnet mig til levemåden, eller i hvert fald indfundet mig med den, føler jeg stadig, der er så meget, jeg mangler at opleve. Der er stadig så meget at se. Men tiden flyver af sted. Der varer ikke længe, før jeg står i Danmark igen. Trækker man det ferie fra, jeg stadig mangler at holde, så er der faktisk ikke engang tre ugers arbejde tilbage. Det er lidt med vemod, at man skal væk herfra. Alligevel bliver det dejligt at komme hjem til et civiliseret samfund igen. Hjem til familie. Hjem til venner og veninder. Hjem til drengene fra sydsiden. Jeg savner jer alle.

D-day is near.
D for Danmark.

Ses snart!

Endelig sommer

Hvad er det første, man tænker på, når man nævner ordet sommer?

De fleste tænker vel på, at temperaturen begynder at stige og solen begynder at skinne lidt oftere. Hele kvarteret begynder at dufte af grillmad og man skal snart sydpå og holde den længe planlagte sommerferie. Nogen glæder sig til at drikke kolde øl og grave huller i jorden.

Ikke mig. Mine tanker falder omgående på den kære Viggo.

Men nu er det alligevel ikke ham, jeg vil snakke om. Han er jo allerede blevet hyldet én gang herinde. Jeg har hørt, at sommeren har ramt Danmark. Det er jo herligt, men jeg er egentlig ligeglad, så det vil jeg heller ikke snakke om.

På denne her side af kloden er det nemlig også blevet sommer. Hvis man da kan kalde det sommer, for hvis man spørger en dansker, forbinder de fleste ordet sommer med sol og varme. Er det definitionen på sommer, så er det sommer herovre hele året rundt.

Spørger man så jamaicanerne, hvad de forbinder med ordet vinter, så spørger de: ”Hvad er det?” De fleste ved ikke engang, hvad sne er for noget. Så forklarer man dem, der ikke ved, hvad det er, at det er sådan noget frygteligt noget, der falder ned fra himlen. Det er koldt og det er vådt – puha. ”Nåh, lidt ligesom regn?”, spørger de så. Så forklarer man dem, at regn det er jo bare sådan noget, der falder i en kort periode og så forsvinder det igen. Sne det bliver liggende.

Men den forskel forstår de heller ikke helt. På denne her tid af året, kan det nemlig også forekomme, at der i troperne falder rigtig meget regn. Og i denne her forbindelse kan jeg da lige vise et par billeder af, hvordan det kan se ud, når regnen falder herovre. Så kan man måske godt forstå, at det hurtigt kan blive lidt koldt og vådt. Der er vist ikke rigtig nogen, der tænkte på afvanding, da de skulle bygge vejene før i tiden.

Jeg er altså stadig pæredansk, så ligesom jer andre forbinder jeg også sommeren med sol og varme. Og varmt er det i hvert fald blevet – over 30 grader i skyggen. I solen? Ja der er vi godt på vej mod de hundrede halve.
Varme er godt, men det her er måske lige groft nok. Så var det altså mere behageligt med ”vinterbadningen” i januar. Hermed lige lidt billeder fra dengang.

Nu er vi jo ikke så meget på stranden mere, efter vi har fået vand i poolen. Men den bliver til gengæld brugt så ofte som muligt. Efter en hård lørdag aften skal man dog lige passe lidt på med at lægge sig til at sove. Selv om det kan være meget behageligt, skal man jo passe lidt på solen i middagstimerne. Man kan hurtigt vågne op til en lille overraskelse. Specielt når der bor frække mennesker uden hæmninger i huset. Jeg ville jo bare være lidt flink, når nu han havde glemt solcremen. Hvad får man så som tak – intet. Men den kommer måske senere…

Anyways – sommeren er landet. Vi nyder det stadig. Ha’ en rigtig god sommer alle sammen og husk solcreme.

The Crash

Ja, nu havde jeg faktisk et andet indlæg klar, men så blev min torsdag morgen lige pludselig spændende. Så her kommer en anden historie.
Morten og jeg var kørt en tur ud på vejen, for at ordne nogle ting – arbejdsrelevante naturligvis. Da vi var på vej tilbage til kontoret, skulle vi igennem en af de mange skarpe sving. Vi hører et højt dyt-dyt og det betyder, at der kommer en lastbil imod én, så man skal gøre plads. Det gør jeg så også. Holder stille helt inde ved siden og prøver at gøre plads, så han kan komme forbi. Det var åbenbart ikke nok. Lastbilen kommer for tæt på og SMASK skræller den hjørnet af bilen.
Min reaktion var egentlig rimelig afslappet (måske et tegn på man efterhånden har boet i landet for længe) og det første jeg sagde var vel noget i stil med: ”Nå da. Der kom han da vist lidt tæt på.”, hvorimod Morten lynhurtigt som en ninja springer ud og knipser nogle billeder. Billeder til bevismateriale kan være en rigtig god ting, da de fleste ikke vil vedkende sig skylden eller prøver at stikke af i en sådan situation. Denne her lastbilchauffør var til gengæld meget venlig. Han stoppede op og vi fik udvekslet registreringsnumre og telefonnumre. Han vedkendte sig skylden og sagde, han nok skulle betale skaden. No problems.

Så kørte han videre, mens Morten og jeg satte os til vente på at blive samlet op. Kort efter kom firmaets sikkerhedsvagter ilende. Det er sådan, at det ikke altid er flinke mennesker, der stiger ud af den anden parts bil. Hvis man har været impliceret i et uheld, er det derfor sikkerhedsvagterne, der bliver kontaktet først. Men vi kunne jo så fortælle dem, at der ikke var nogen problemer.
Herefter kom politiet (Ja, er det ikke bare en smuk uniform) og lidt senere firmaets mekanikere.

Spændende start på dagen. Der skete os ikke noget, udover at vi blev en lille oplevelse rigere. 10 cm mere så havde jeg måske været flad som en pandekage. Det skete ikke, så kort efter var jeg i fuld gang med arbejdet igen.

Ferie i Florida – del 4

Nu var vi så heldige, at Morten har nogle bekendte, Maja og Rob, ikke så langt fra Orlando. Ude på vestkysten helt ned til vandet i byen Palm Harbour bor de i et stort hus. Her havde vi fået lov til at bo resten af tiden, så vi ikke behøvede at booke os ind på endnu et hotel.
Vi ankom om aftenen efter en lang køretur. Florida ser måske ikke særligt stort ud på et kort, men et par centimeter bliver hurtigt til små fem timers kørsel. Som tak for huslyet havde vi taget lidt jamaicansk kultur med: En træskulptur, en pose kaffe og en flaske rom. Den mente Rob da lige, vi skulle tage hul på med det samme og det sagde vi jo ikke nej til. Vi blev taget rigtig godt imod og det blev en hyggelig første aften.

Den første dag besluttede vi os for at tage ind til Universal Studios i Orlando. Hvor Disney World i Orlando og Euro Disney i Paris er store forlystelsesparker baseret på Disney-filmene, er Universal Studios faktisk det samme – bare baseret på film produceret af Universal Pictures. Der er altså alt lige fra 3D-biografer til karruseller og tegnefilmsfigurer, der render rundt i gaden. Af Universal-film kan nævnes Shrek, Hulk, Terminator, Twister, Spiderman, Tilbage til fremtiden, Jurassic Park etc.…

Det meste af tiden gik med at prøve forlystelserne og at stå I kø (45 min. – 1 time pr. forlystelse).
Vi farede selvfølgelig direkte hen til en af de største, da vi kom ind. En rutschebane hvor man bliver kørt roligt et godt stykke op i luften, for derefter at blive skudt af sted og slynget rundt på hovedet en masse gange. Herligt start.

Der var faktisk mange rigtig gode forlystelser. Det værste er selvfølgelig bare ventetiden, men sådan er det jo sådanne steder.

Og så var der jo også lige boulevarden med alle stjernerne og det var en af dagens højdepunkter. Morten og jeg farede rundt og fik taget billeder med alle navnene, men da vi kom forbi en stjerne med den levende legende, the one and only, William Shatner, var vi helt oppe at køre. Folk kunne jo sikkert godt se, at der foregik noget spændende ovre ved de to fjolser, der lå og rodede rundt på jorden og da der kom en lille nysgerrig flok forbi, forklarede Morten, mens han pegede ned på stjernen: ”William Shatner – a very famous danish actor!”. De gik bare hovedrystende væk og har sikkert tænkt noget I retning af ”dumme danskere”, men hva’ fa’en, vi havde det da sjovt.

Vi fik brugt hele dagen derinde, men det er en af de parker, hvor man skal have mere end bare én dag, for at man kan nå at se det hele.
Alt I alt en god dag. Vi kom hjem, fik slappet lidt af, sovet og gjorde klar til næste udflugt.