Friday, January 26, 2007

Jamaica - here I am!

Ja, så lykkedes det at komme helskindet til Jamaica.
Vi ankom til Kingston Lufthavn kl. 17.30 lokal tid (23.30 dansk tid) efter en behagelig rejse. Der var indbygget fjernsyn i sæderne på flyet, så det meste af tiden blev brugt på at se nogle film.

Da vi steg af flyet blev vi mødt af 30 graders varme og en lufthavn uden air-condition. Derefter gik turen forbi de jamaicanske immigrations-myndigheder, som bestemt ikke havde styr på ret meget. Der gik vel et par timer, før vi fik lov til at komme videre.

Udenfor ventede firmaets chauffør, som kørte os fra Kingston til det nordkysten, hvor vi skulle bo. Det tog ca to timer at køre den relativt korte strækning, da vejene her på øen ikke er noget at råbe hurra for. Nogen kan man faktisk blive lidt i tvivl, om man overhovedet befinder sig på en vej. Men frem kom vi.

Dagen efter mødte jeg på arbejde til nogenlunde menneskelig tid og var lige rundt på pladsen og kigge. Det kan selvfølgelig også tage sin tid, da byggepladsen er ca 100 km lang..
Efter en ganske rolig arbejdsdag var det hjem til boligen igen, for at restituere sig til næste dag.

Og her sidder jeg så nu. Jeg mødte på arbejde i dag kl 6.00 og får fri igen kl 18.00. Udenfor skinner solen og der er ca 35 grader.

Jeg har desværre ikke fået taget nogen billeder endnu, men satser på at få lagt nogen herind på siden indenfor et par dage..

2 comments:

Ina said...

Hej storebro'.
Dejligt at høre, at du er kommet godt frem og, at det hele går som planlagt :)

Glæder mig til at høre om dine oplevelser og se alle de fremtidige billeder på hjemmesiden :)

Pas nu på dig selv - vil gerne havde dig hjem i et stykke ;)

Love you,
lille-søs - ina.

chef brp said...

hey mr love lyder sku hyggeligt:-) glæder mig til der kommer billeder . pas nu godt på dig selv ikke. mvh chef brp