Nu har jeg jo været i gang med mit nye arbejde i næsten en måned. Efter de første to uger som foregik meget stille og roligt, begyndte
vi at få rigtig travlt. En af vores supervisorer i afdelingen stoppede og en anden tog hjem på ferie. Godt nok er jeg her for at arbejde som ingeniør, men da vi jo manglede supervisorer, måtte jeg et smut ud på vejen et stykke tid.
Det var nu egentlig også lækkert at komme ud og få lidt sol i hovedet. Men at stå derude en hel dag i den varme – så forstår man måske bedre, hvorfor folkene derude er så dovne.
Det der skulle laves, var kort og godt at grave ud til et drænrør, få det lagt ned i graven og dække det til igen. Det lyder jo ikke særlig svært og det er det såmænd heller ikke. Det sværeste består faktisk i at få trafikken til at
flyde nogenlunde normalt. Her er problemet så, at det foregår inde midt i byen, Oracabessa. Her er vejen meget smal og da vi bruger store gravemaskiner til udgravningen og lastbiler til at transportere jordmaterialer, kan det godt skabe lidt trafikproblemer. Da det i forvejen er meget trafikeret, specielt med taxaer der ikke viger tilbage for noget, bliver det ikke meget nemmere. Desuden er det lige ved siden af en skole, så det vrimler med nysgerrige skolebørn om morgenen, når de skal møde og om eftermiddagen, når de har fri. Så noget af tiden går
også med at hjælpe børn over vejen.
Holdet var på 5-8 mand, afhængigt af hvad der var brug for de enkelte dage. Mit job var helt enkelt at sørge for, at tingene blev lavet, som de skulle og at vi havde det, der skulle bruges. Derfor bestod dagen af en del telefonopkald og ellers bare at holde folkene i gang. Det var nu ikke fordi, det var så svært. De havde nogenlunde styr på, hvad der skulle ske og de ville også gerne arbejde – det meste af tiden. Desuden er det glade mennesker, så det var en god tid.
Nu er den anden supervisor så kommet tilbage fra ferie, så jeg er tilbage på kontoret. Tilbage til al papirarbejdet, som jeg allerede har fortalt lidt om tidligere.
Det er sådan set det, der har holdt mig optaget det sidste stykke tid. Grunden til at der har været et længere ophold i mine indlæg. Men jeg kommer stærkt igen.
Roger and over.
Det der skulle laves, var kort og godt at grave ud til et drænrør, få det lagt ned i graven og dække det til igen. Det lyder jo ikke særlig svært og det er det såmænd heller ikke. Det sværeste består faktisk i at få trafikken til at
Holdet var på 5-8 mand, afhængigt af hvad der var brug for de enkelte dage. Mit job var helt enkelt at sørge for, at tingene blev lavet, som de skulle og at vi havde det, der skulle bruges. Derfor bestod dagen af en del telefonopkald og ellers bare at holde folkene i gang. Det var nu ikke fordi, det var så svært. De havde nogenlunde styr på, hvad der skulle ske og de ville også gerne arbejde – det meste af tiden. Desuden er det glade mennesker, så det var en god tid.
Nu er den anden supervisor så kommet tilbage fra ferie, så jeg er tilbage på kontoret. Tilbage til al papirarbejdet, som jeg allerede har fortalt lidt om tidligere.
Det er sådan set det, der har holdt mig optaget det sidste stykke tid. Grunden til at der har været et længere ophold i mine indlæg. Men jeg kommer stærkt igen.
Roger and over.
1 comment:
Hej Johnny,
Rart at høre at du har det godt. Moster har det godt i Dannevang. Jeg glæder mig til at skulle på cykelferie på Bornholm.
Knus fra moster (og Lizzie)
Post a Comment