Så skal der afvikles noget ferie. Helt nøjagtigt 13 dage. Jeg skrev i et tidligere indlæg, at vi overvejede at tage ud og se en af Caribiens øvrige lande. Det har vi i mellemtiden skubbet lidt til side. Vi har
simpelthen haft for travlt på det sidste, så vi har ikke haft overskud til at planlægge noget. I stedet vil vi tage en road-trip rundt på øen, for at se nogle af de ting vi ikke har været ude at se endnu.
Vi tager af sted på mandag. Afgang fra hjemmeadressen på Jamaica Beach og første stop bliver Montego Bay. Her vil vi samle to af Mortens venner op i lufthavnen og så er planen, at vi tager første nat på noget der hedder Breezes – et hotel ”all inklusive”. Så må vi jo så se, hvad det indebærer.
Herefter fortsætter vi videre vestpå, hvor vi tager en dag eller to i Negril. Det er Jamaicas turistmål nummer ét. Der er fin sandstrand, gode barer og ikke mindst solnedgangen, som området er meget kendt for.
Så går turen sydpå mod Black River, hvor vi skal svømme med krokodiller og muligvis spises af dem. Skulle vi være heldige at komme levende derfra, skal vi selvfølgelig lige op og besøge Appleton destilleriet, hvor man kan se hvordan rom bliver bygget på én dag (og mon ikke der lige er en lille smagsprøve).
Hvad der skal ske herefter er endnu lidt uvist, men meningen er også, at det skal være lidt ikke-planlagt. Vi tager tingene som de kommer og kører hjem, når vi ikke gider mere. Planen er indtil videre 4-5 dage. Der er Freaky-Friday i Ocho Rios på fredag (hvad det er, er en historie for sig), så det skal jo også helst nås.
Lille kort meddelelse her fra troperne. Nu ved I, hvorfor der ikke sker så meget her på siden det næste stykke tid.
I’ll be back!

No comments:
Post a Comment