Det er bår dæjligt..!
Så skete det… Jubelen ville ingen ende tage. Dortes kæreste er kommet hertil på besøg. Da det blev annonceret, at han ville komme, var Morten og jeg jo lynhurtige på aftrækkeren (som altid) og bestilte nogle ting, som han skulle medbringe. Når man er langt væk fra Danmark, finder man hurtigt ud af en masse ting, man savner. Derfor måtte vi prioritere, så det blev til tre ting, da vi jo heller ikke ville overbelaste den stakkels mand. 
1. Et eller andet kabel Morten skulle bruge.
2. ”The Julekalender” på dvd.
3. En flaske Rød Aalborg.
Den første maj om aftenen blev han hentet i Kingston og bragt hertil Jamaica Beach. Så det blev altså først dagen efter, vi kunne få lukket endeligt op for den længe-opsparede glæde.
Vi tog plads ved et bord ved siden af poolen, satte højtaler og computer til og bryggede kaffen. Så var vi klar. 
Selvfølgelig kørte vi let og elefant hen over de første fire afsnit og direkte hen til den klassiske scene, hvor Benny der oprindeligt hed Brian, banker på døren – YEEEEEEEES… Vi er i gang.
Det blev en lang aften. Vi nåede dog kun til afsnit 20, så faldt vi om. Jeg må indrømme morgenen var lidt hård, men vi klarede os smertefrit igennem dagen. Hvad gør man dog ikke for The Julekalender? Det er godt, det er kult, det er klassisk – det er Benny, Oluf og Gertrud…
2 comments:
Hørt! HØRT! Det var klasse, det var nostalgi, det ubetinget glæde!
hey mester love. så kom jeg ind på din hjemme side igen. det ser bare alt for fedt ud min ven vi savner dig alle sammen helt vildt her hjemme . så det var sku fedt at få set dine nye billeder der var godt nok kommet mange siden jeg var på sidst. men helt sikkert gode provianter du fik hjemme fra the jule kalender ahh year. glæder mig til at vi kan hooke op igen your privat cheff bjarne.ses min ven
Post a Comment