Ja, nu havde jeg faktisk et andet indlæg klar, men så blev min torsdag morgen lige pludselig spændende. Så her kommer en anden historie. 
Morten og jeg var kørt en tur ud på vejen, for at ordne nogle ting – arbejdsrelevante naturligvis. Da vi var på vej tilbage til kontoret, skulle vi igennem en af de mange skarpe sving. Vi hører et højt dyt-dyt og det betyder, at der kommer en lastbil imod én, så man skal gøre plads. Det gør jeg så også. Holder
stille helt inde ved siden og prøver at gøre plads, så han kan komme forbi. Det var åbenbart ikke nok. Lastbilen kommer for tæt på og SMASK skræller den hjørnet af bilen.
Min reaktion var egentlig rimelig afslappet (måske et tegn på man efterhånden har boet i
landet for længe) og det første jeg sagde var vel noget i stil med: ”Nå da. Der kom han da vist lidt tæt på.”, hvorimod Morten lynhurtigt som en ninja springer ud og knipser nogle billeder. Billeder til bevismateriale kan være en rigtig god ting, da de fleste ikke vil vedkende sig skylden eller prøver at stikke af i en
sådan situation. Denne her lastbilchauffør var til gengæld meget venlig. Han stoppede op og vi fik udvekslet registreringsnumre og telefonnumre. Han vedkendte sig skylden og sagde, han nok skulle betale skaden. No problems.
Så kørte han videre, mens Morten og jeg satte os til vente på at blive samlet op. Kort efter
kom firmaets sikkerhedsvagter ilende. Det er sådan, at det ikke altid er flinke mennesker, der stiger ud af den anden parts bil. Hvis man har været impliceret i et uheld, er det derfor sikkerhedsvagterne, der bliver kontaktet først. Men vi kunne jo så fortælle dem, at der ikke var nogen problemer.
Herefter kom politiet (Ja, er det ikke bare
en smuk uniform) og lidt senere firmaets mekanikere.
Spændende start på dagen. Der skete os ikke noget, udover at vi blev en lille oplevelse rigere. 10 cm mere så havde jeg måske været flad som en pandekage. Det skete ikke, så kort efter var jeg i fuld gang med arbejdet igen.
1 comment:
Som en Ninjaaaa...
Post a Comment